Købsguide
Velkommen til vores købsguide. Her forsøger vi på en nem måde at forklare, hvad du skal tænke på før dit køb af et vinkøleskab eller et vinopbevaringsskab. Vi gennemgår de fem gyldne regler for vinopbevaring, almindelige spørgsmål og svar, samt hvilke forskellige typer af vinkøleskabe og vinopbevaringsskabe der findes på markedet i dag. Har du flere spørgsmål efter at have læst denne guide, eller er du i tvivl? Så tøv ikke, kontakt vores kundeservice. Vores eksperter hjælper dig hellere end gerne!
5 GYLDNE REGLER FOR VINOPBEVARING
Hvilken type vinkøleskab bør man vælge?
Spørgsmål og svar
5 gyldne regler for vinopbevaring
Hvornår er vinen bedst? Hvad skal jeg tænke på, når jeg opbevarer mine vine? Hvad sker der, hvis det bliver for varmt dér, hvor mine vine opbevares? Der kan opstå mange spørgsmål, når du begynder at tænke over dine vine og din vinopbevaring. Når det handler om, hvordan du bedst opbevarer dine vine, henviser vi altid til de 5 gyldne regler for vinopbevaring:
1. Konstant temperatur
Vin opbevares bedst ved en temperatur på 12 grader. Mindre temperaturforskelle (10-14 grader) er dog i orden, men en konstant temperatur er hemmeligheden bag god vinopbevaring. Bemærk, at der er forskel på opbevaringstemperatur og serveringstemperatur. Hvis du er interesseret i at gemme vin i flere år, bør du investere i et vinopbevaringsskab, som holder 12 grader konstant. Hvis vinen skal nydes i løbet af 12-18 måneder, så sats på et vinkøleskab, som i stedet altid holder den korrekte serveringstemperatur.
2. Ingen vibrationer
Vibrationer er skadelige for vinen, og bør derfor minimeres så meget som muligt. Træhylder absorberer vibrationer bedre end hylder af metal, og er derfor at foretrække. Undersøg også gerne, om kompressoren er forsynet med en dæmper (eller kaldes vibrationsfri), når du køber dit vinkøleskab eller dit vinopbevaringsskab.
3. Intet lys
Lys fremmer vinens modningsproces på en forkert måde, og derfor er vinopbevaringsskabe altid forsynet med en solid dør, eller en glasdør med UV-beskyttelse. Vinkøleskabe er derfor oftest forsynet med en glasdør med UV-beskyttelse, men dobbelttjek gerne dette når du køber. Hvis du undrer dig over belysningen i dit vinkøleskab eller dit vinopbevaringsskab, så trives vine bedst i mørke. LED-lys er dog en ok lyskilde at anvende.
4. Ingen lugt
Proppen bliver ofte ringere med årene, og slipper da lugt ind i flasken. Derfor er det vigtigt, at man holder vinkøleskabet/vinopbevaringsskabet rent og fri for lugt. Det gør du nemmest vha. et kulfilter og god cirkulation. Kulfilteret skal som regel udskiftes en gang om året, så sørg for at firmaet, hvor du køber dit vinopbevaringsskab, kan levere dette til dit skab.
5. Passende fugtighed
Vinens bouquet modnes gennem en reduktionsproces, som skal være luftfri. For at proppen ikke skal tørre ud og begynde at lukke luft ind, er det derfor vigtigt, at vinen opbevares ved en fugtighed på over 50 %. En ægte vinkælder holder altid en fugtighed mellem 50 og 75 %, da højere fugtighed kan skade etiketterne på vinflaskerne.
Forskellige typer af vinkøleskabe og vinopbevaringsskabe
Vinkøleskabe findes i forskellige størrelser, i forskellige farver og til forskellige installationstyper. Der findes så mange alternativer, at det næsten kan føles som en forvirrende jungle. Uanset om du er en glad vinentusiast eller en seriøs vinsamler, findes der et vinkøleskab, der dækker dine behov. Men hvad adskiller fritstående, indbyggede og integrerede vinkøleskabe fra hinanden? Det svarer vi på herunder. Læs også gerne vores afsnit om “Vigtige spørgsmål at stille dig selv inden køb af et vinkøleskab eller et vinopbevaringsskab” lidt længere nede.
Fritstående vinkøleskab
Den mest almindelige og enkleste variant af vinkøleskabe er den fritstående. Et fritstående vinkøleskab placeres bedst et sted, som tillader, at varmen fra vinkøleskabet kan cirkulere på den rigtige måde – altså ikke indbygget. Et fritstående vinkøleskab har altid brug for ca. 10 cm. luft omkring det, for at kunne ventilere på den korrekte måde. Fritstående vinkøleskabe findes med både kompressorkøling og termoelektrisk køling.
Indbygget vinkøleskab
Et indbygget vinkøleskab installeres ofte under bordpladen i et køkken eller i et højskab. Vi tilbyder vinkøleskabe til indbygning med en bredde fra 15 til 60 cm. fra flere forskellige varemærker. Vi har også et stort udvalg af vinkøleskabe med forskellige dørhøjder, som er tilpasset målene fra de største køkkenproducenter. Det ser flot ud når vinkøleskabet passer til resten af dit køkken, og det kan det nemt komme til, når vinkøleskabet har samme højde som dine køkkenlåger. Er du usikker på, hvilket vinkøleskab der passer bedst i dit køkken? Du er velkommen til at kontakte os! Til forskel fra et fritstående vinkøleskab kan vinkøleskabet til indbygning installeres uden at tage hensyn til plads omkring det. Ventilationen på et indbygget vinkøleskab sker gennem en sokkel foran, og det er derfor vigtigt, at denne ikke tildækkes. Er du usikker på, hvordan du skal installere dit vinkøleskab til indbygning? Læs gerne vores installationsguide om, hvordan du indbygger dit vinkøleskab.
Integrerbart vinkøleskab
Et integrerbart vinkøleskab installeres i et højskab og fungerer på nøjagtigt samme måde som en indbygget ovn. Denne type vinkøleskab er især populært, når man planlægger nye køkkener. Et integreret vinkøleskab kan have to typer af ventilation. Begge typer er skjult, hvilket betyder, at det integrerede vinkøleskab falder ekstra godt ind i køkkenet. Den mest eksklusive variant er skjult frontventilation, hvor ventilationen er skjult bag vinkøleskabet låge. Den anden variant er bagventilation, som giver et lige så ensartet indtryk, men kræver plads til ventilation inde i skabet bag vinkøleskabet samt i skabets top og bund. Se gerne vores installationsvideo for integrerbare vinkøleskabe i vores installationsvejledning, eller kontakt vores kundeservice, hvis du er i tvivl om, hvordan det produkt, du er interesseret i, skal installeres.
Vinopbevaringsskab
Al respekt for vinkøleskabe, men vil du opbevare dine vine i længere tid, og have forhold som minder om en vinkælder – så er det et vinopbevaringsskab, du skal satse på! Et ægte vinopbevaringsskab tager hensyn til de fem gyldne regler: konstant temperatur (12 grader), ingen lugt (kulfilter), ingen vibrationer (vibrationsfri kompressor), intet lys (solid dør) og passende fugtighed (lavasten, vandtank og mulighed for aflæsning).
Vinkøleskabet.dk spørgsmål og svar
Vigtige spørgsmål at stille sig selv inden køb af et vinkøleskab eller et vinopbevaringsskab.
Spørgsmålet kan synes enkelt, men er nok så vigtigt at overveje. Hvis din ambition er at nyde din vin “hurtigt”, og du ikke tænker på at gemme den i flere år – så er det et vinkøleskab, du bør investere i. Vil du derimod gemme vinflasker i en længere periode, bør du investere i et vinopbevaringsskab. Hvis ambitionen er både at gemme, og at have vine parat med serveringstemperatur, anbefaler vi et vinkøleskab og et vinopbevaringsskab eller et multifunktionsskab, som dækker begge behov.
Hvis vinkøleskabet skal bruges til opbevaring af både rødvin og hvidvin, er to temperaturzoner at foretrække. Hvis meningen er, at køleskabet skal opbevare én vintype, rækker det fint med én temperaturzone. Med tre temperaturzoner kan du holde vinen afkølet til tre forskellige serveringstemperaturer. Dette passer godt til dig, der ønsker champagne, hvidvin og rødvin klar til servering.
Når man er kommet godt i gang med sin vinsamling, er det ofte svært at stoppe. Derfor kan det være en god idé at planlægge efter et større antal flasker, end du havde tænkt dig fra starten. Af erfaring anbefaler vi derfor, at du tager højde for at investere i et vinkøleskab, der rummer 20 % flere flasker, end det, du havde tænkt dig fra begyndelsen. På denne måde kan du nemt udvide din interesse over tid, uden det bliver nødvendigt at investere i et nyt vinkøleskab eller i et nyt vinopbevaringsskab.
Et vinkøleskab skal placeres i et rum med indeklima, dvs. varmere end 15 grader, ellers fungerer det ikke optimalt. Der må desuden helst ikke være kraftige temperaturudsving i rummet. De fleste vinopbevaringsskabe er forsynet med et vintersikkerhedssystem, som gør det muligt at have det i et koldere klima (så lavt som 0+ grader). Med et sådant vinopbevaringsskab kan man føle sig tryg, også hvis det står i garagen eller i kælderen.
Kapacitetsindikationerne som tildeles for forskellige typer af vinopbevaringsskabe/vinkøleskabe, gives med det formål at orientere. De kan hjælpe dig med at foretage dit valg efter dine ønsker og den tilgængelige plads, du har. Disse kapaciteter er baseret på standardflasketypen “Bordeaux 75 cl. tradition”. I virkeligheden kommer du sikkert til at samle flasker med forskellige faconer og størrelser. Af praktiske årsager er det sandsynligt at antage, at du kommer til at fylde dit vinkøleskab med et antal flasker lige under den maksimale kapacitet. Hvis et vinkøleskab f.eks. udelukkende er fyldt med Bourgogne-flasker, vil der være plads til 25-30 % færre flasker end det oprindelige antal, som er beregnet for Bordeaux-flasker.
Hvis dit vinkøleskab skal stå i et rum hvor du ofte befinder dig, er det naturligvis vigtigt at tænke på lydniveauet. Dette måles i decibel og findes angivet for de enkelte modeller. En værdi på omkring 40 dB er normalt for vinkøleskabe. Det er dog vigtigt at huske, at køleenheder fra tid til anden giver lyd fra sig, fordi kompressoren med jævne mellemrum skal arbejde, og ikke kan gøres helt stille.
Lyd er meget subjektivt, og for visse personer kan en lyd opleves som forstyrrende, selvom andre finder den helt normal. Meget ofte er nye lyde også mere tydelige i den første tid. Man vænner sig til det efter et stykke tid. Det kan dog være rart at vide, hvilke lyde der er normale, så man ikke behøver at tænke på, om der er opstået en fejl. I et vinopbevaringsskab kan man hovedsageligt opleve to typer af lyde. Én kommer fra kompressoren, som går i gang med jævne mellemrum. Som regel en svagt brummende lyd. Den anden er fra evaporatoren, og minder om lyden fra en ubåd. Dette kan variere noget i styrke. For indbyggede vinkøleskabe findes der også to slags lyde, men så er det oftest kompressoren og blæseren, som sørger for at vinkøleskabet kan ånde, man kan høre. Ventilatoren, som også giver vinene et godt og lugtfrit miljø, går ofte i gang.
Et vinkøleskab med kompressorkøling fungerer nogenlunde som et almindeligt køleskab, og det er det mest effektive kølesystem. En ulempe ved kompressorkøleskabe er, at de afgiver en lyd, når kompressoren kører – vælg derfor gerne et vinkøleskab med et lavt lydniveau! Et termoelektrisk vinkøleskab er oftest mere stille, og fungerer lidt som køleteknikken i kølebokse. Ved termoelektrisk køling anvendes et peltier-element, som afkøler en stor overflade. Kulden cirkulerer derefter vha. blæsere. En ulempe ved termoelektriske vinkøleskabe er, at de ikke er lige så effektive som kompressorkøleskabe.
I mange vinkøleskabe med 2 temperaturzoner er zonerne afhængige af hinanden. Er det tilfældet, skal temperaturen i den øverste zone være mindst 5 grader koldere end i den nederste. Kontakt os for at finde ud af, hvad der gælder for det vinkøleskab, du er interesseret i.